Jeg er Allan Kjær Andersen. Efter i mere end 40 år at have været beskæftiget inden for de danske ungdomsuddannelser, sidst 13 fantastiske år som rektor for Ørestad Gymnasium, sagde jeg ja t om at blive direktør for et skoleudviklingsprojekt i en ny bydel i Bangalore i Sydindien, Bhartiya City.
Jeg har nu boet og arbejdet i Bhartiya City siden maj. Jeg har en 3-årig kontrakt, men den kan forlænges, og den kan afbrydes hvis ikke jeg kommer til at trives her.
Jeg bor her alene, men har fået ind i min ansættelseskontrakt, at jeg må komme temmelig hyppigt til Danmark. Jeg har en pænt stor lejlighed, så familien og andre der har lyst kan komme og besøge mig. Jeg ved ikke, om jeg i længden kan drives med at være så meget væk fra familien i det daglige, men har besluttet først at vurdere situationen, når jeg har været her i et år. Heldigvis er FaceTime opfundet.
Det er et stort skridt at afslutte sin erhvervsaktive periode med at påtage sig ansvaret for et stort udviklingsprojekt i et andet land. Det er et stort privilegium at få denne mulighed. Men det er også en stor udfordring at være væk fra den europæiske og danske kulturelle kontekst og at skulle etablere venskaber og bekendtskaber i en helt fremmed verden. Og jeg kan indimellem spørge mig selv, hvordan jeg kan bilde mig ind, at jeg kan bidrage til at forny uddannelsessystemet i Indien. Men så minder jeg mig selv om, at jeg er blevet rekrutteret, fordi jeg er den jeg er, med de holdninger og de erfaringer som jeg har, og fordi man tror på, at nordiske værdier er vigtige, når man ønsker at ændre et uddannelsesystem, der som det indiske er fokuseret på akademiske discipliner, vidensophobninhg og karakterer.
På den finske organisations HundrEds hjemmeside kan man se dette interview med nig optaget for nogle år siden. Her kommer nogle af mine uddannelsespolitiske holdninger kommer til udtryk. Dem håber jeg at kunne implementere og videreudvikle her i Bhartiya City.
Allan i Indien 