Skoleprojektet er placeret i Bhartiya City, som er en ny bydel i det nordlige Bangalore. Bydelen udvikles af firmaet Bhartiya International. Udover byudvikling, der er et relativt nyt forretningsomåde, er firmaet aktivt inden for beklædning og accessories. Det er dette firma, der star for både planlægning, design og bigger af byeni. Boligerne sælges som ejerlejlighheder (og nesten alt er slot for byggeriet er færdiggjort) og virksomhedsbygningerne lejes ud (bl.a. Maersk har et stort kontor her).
I Indien er det almindeligt, at den voldsomme byudvikling varetages af private investorer, som indretter boligområder og områder for virksomheder, der er mere eller mindre afskærmet fra omverdenen (gated communities). Selve udviklingen af disse områder foregår med ganske lidt overordnet offentlig planlægning og indblanding (byplanerne og bygningerne skal dog godkendes af myndighederne). Mange af de nye bydele bærer præg af først og fremmest at være udviklet for profiten.
Bhartiya City er tænkt som et område præget af sammenhængende planlægning, hvor der skal skabes en by der rart at leve for beboerne og medarbejderne. Der er mere fokus på design, sociale relationer og trivsel end normalt for de nye byområder. “City of joy”, som det hedder i markedsføringen. Visionen for byen er formuleret af Bhartiya formand og stifter Snendeep Aggarwal.
I Bhartiya City planlægges boliger, virksomheder (primært IT og finans), hoteller, konferencecenter, hospital, skole, forretninger, cafeer og restauranter. Der er mange forskellige mødesteder for beboerne. Første fase af boligbyggeriet er næsten færdig (Nikoo 1), og der bor allerede mange mennesker i bydelen, bl.a. mig. Der er cykelstier og parker, så man kan bevæge sig rundt uden at komme ud i deb beskidte luft og de trafikerede gader.
Lejlighederne er – også efter indiske foretold – ganskle billige. Måægruppen er den almindelige nye middelklasse. Der er dog også et antal luksuslejlighede, som services af luksushotelkæden Leela.
Der er security-vagter i guerilla uniformer både ved indkørslen til bydelen og Ved indkørslen til de enkelte boligblokke. Man kommer ikke ind, his Rikke man tor her Heller har ærinde.
Lige nu og nogle år frem i tiden bærer Bhartiya City præg af at være en stor byggeplads med larm til larm til Langt ud på nation og med master af byggestøv. Der skier heller ikke så meget, og det tager ganske lang tid at kære til Bangalore pga. den tætte traffik.
Offentlig planlægning halter meget bagud i Indien, så det varer nogle, før der kommer en metro-station og en ny vej ind til Bangalore.
Allan i Indien 