28 dage

Jeg er for få dage siden vendt tilbage til Bangalore efter en uge med familie og venner i Danmark. Jeg mellemlandede i Delhi, hvor alle blev scannet og afleverede helbredsoplysninger. I flyet havde jeg som så ofte før fået en lettere forkølelse, men ikke nok til at jeg blev taget til side i Delhi. Firmaet jeg arbejder for, Bhartiya, har den  interne politik, at alle, der ankommer fra udlandet, skal arbejde hjemmefra i fire dage. Det gjorde jeg.

Da jeg blev ved med at have ondt i halsen og være snottet, gik jeg så til læge for en sikkerheds skyld – jeg havde jo influenzasymptomer og var tilrejsende fra Europa. Lægen frikendte mig for Corona, men sendte mig alligevel videre til Bangalores center for Corona på Rajiv Gandhi Institute of Chest Diseases. Også her var de sikre på, at jeg ikke havde Corona – så sikre, at de ikke fandt det umagen værd at teste mig.

Corona check uden for Rajiv Gandh Institute of Chest Diseases

Alligevel “idømte” de mig 28 dages hjemmekarantæne, og jeg blev omhyggeligt instrueret om ikke at møde på arbejde. Alle med forkølelsessymptomer og med en rejsehistorie fik den samme besked. Nogle indere har spurgt mig, hvordan jeg kunne være så dum at tage derud. Men så forklarer jeg dem, at sådan gør vi i Danmark.

28 dage, alene i Bangalore. Ok, jeg har mit Apple TV, mine Ipads, mine Quad-hovedtelefoner og forstærker. Men det er alligevel lang tid ikke at være i kontakt med mennesker. Og det kommer på et virkelig dårligt tidspunkt arbejdsmæssigt. Vi skulle gerne have en skole klar med elever, lærere, en bygning osv. i slutningen af juni måned. Min allervæsentligste opgave er at tale med medarbejderne, og det er altså ikke det samme at Facetime. Jeg har også været vigtig i markedsføringsbegivenheder og møder med forældre, som vi nu ikke kan/må afholde.

Det er surt, men jeg synes, det er ok. Indien har forholdsvis få Corona-tilfælde (ca. 86), og alle kan spores til udlandet. Kontrol med hvem der kommer ind i landet, og hvor de opholder sig, er selvfølgelig vigtigt for at begrænse og udsætte spredningen. Hvis først Corona spreder sig internt i Indien, vil landets sundhedssystem slet ikke kunne følge med. Jeg forstår også, at regeringen har besluttet at stoppe udstedelse af turistvisum og at suspendere eksisterende.

Men selv om jeg støtter Mette og (på dette ene punkt) Modi, så bliver de direkte kortsigtede konsekvenser af Corana meget konkrete og tydelige for mig. Hvis jeg tilbringer min tid i karantæne i Danmark (og det kunne jeg være stærkt fristet til), så er der ingen sikkerhed for, hvornår jeg kan vende tilbage til Indien og fortsætte mit arbejde. Min familie kan ikke besøge mig i Indien, for de kan ikke få visum (vi har måttet aflyse en familietur til Goa i april), og de må heller ikke. I en krisesituation som den nuværende og med den totale usikkerhed om, hvad der vil ske i den kommende tid, er det unaturligt at være væk fra familien. Gad vide hvad de ville råde mig til i Mads og Monopolet.

Men indtil videre bliver jeg. Og nu får jeg i det mindste tid til at genoptage min blog.

One thought on “28 dage”

  1. Kæreste Allan,
    Du skal bare vide, at rigtig, rigtig mange er med dig – først og fremmest din nærmeste familie, dine venner og bekendte. Og så selvfølgelig os ex’ere.

    Det er en fælles kamp, uanset hvor på jorden vi befinder os og ensomheden kan hurtig indtræffe. Derfor må vi blive dygtige til at “banke” på digitalt, spørge ind til hinanden og udvise omsorg.

    Jeg tænker ofte på sundhedspersonalet verden over, der ved, at de kan komme til at betale deres store og barmhjertige indsats med livet.
    Jeg har to piger, som på hver deres måde skal finde vejen i denne krise. De opmuntres til at gøre alle de ting, som de bare ikke havde tid til tidligere. Den ene syr på symaskinen, ordner eksamensnoter. Den anden får endelig støvsuget væggene på værelset, bager kager til familien, planlægger studieår og spiller en masse klaver. Vi gør sjovt nok hvert vores.

    Vi kan alle bruge tiden med eller uden familien, men når det bliver ensomt, skal vi altid huske at banke på hos hinanden – og det kan man også digitalt.
    Stort knus til dig ,
    Jacqueline

    Like

Skriv et svar til Jacqueline Morel Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s