Det har været en mærkelig oplevelse i mere end et år at beskæftige sig med en skole her i Indien uden at have en skole. Ingen elever, ingen lærere, ingen bygning. Kun ideer, planer, engagerede mennesker og en bygning på vej. Men nu skal vi ud at skaffe elever. Vi starter tilmeldingen i midten af september, og den vil løbe de næste måneder, indtil vi åbner skolen i juni 2020, forhåbentlig med tilstrækkelig med elever til at det giver mening.

Bygningen skyder i vejret. Snart vil betonkonstruktionen stå færdig, og arbejdet med facade og indretning kan gå i gang. Vi forventer, at bygningen er delvis klar senest i januar 2020. Bygningen er planlagt til at rumme op til 1200 elever, og på en af etagerne vil der være kostskoleafdeling med plads til 90 elever, som dog ikke tages i brug de første par år. Bygningen vil være noget af et særsyn i Indien. Den bliver indrettet med åbne fleksible læringsmiljøer, et innovation lab, podcast-studie, en urban have. Man vil kigge forgæves efter traditionelle klasseværelser. I øjeblikket er vi i gang med at vælge møbler, der passer til læringsmiljøer og pædagogik.
I juni 2020 byder vi velkommen til førskoleelever (4-6 år) og grundskoleelever (1.–5. klasse). Vi har plads til ca. 75 elever pr. årgang. Det er planen at tage nye årgange frem til 2024, hvor skolen har klasser i alle årgange fra børnehave til gymnasium (Nursery, Lower KG, Upper KG, Elementary School, Middle School, High School).
Der er stor sult efter gode skoler i Indien, og med den nye middelklasse, der udvikler sig i hastigt tempo, er der et betalingsdygtigt publikum. Alligevel er det vanskeligt at starte en ny skole. Det er så stor en investering for forældrene, så de vil naturligvis gerne være sikre på, at investeringen lever op til forventningerne. Initiativtageren til skolen og ejeren af firmaet Bhartiya, der står bag fonden, der ejer skolen og finansierer opførelsen af bygningen, Snehdeep Aggarwal, ønsker, at skolen skal være en succes fra starten, så hans mål er 500 elever første år. Det vurderer de fleste er helt urealistisk, og i skoleteamet er vi tilfredse, hvis vi når 250.

Skolen har fået et navn: Chaman Bhartiya School of Leadership. Chaman fordi det er navnet på ejerens far, Bhartiya fordi det er navnet på firmaet, School of Leadership fordi leadership er skolens fokus.
Ambitiøs markedsføring
Skolen bliver ikke gratis for forældrene. Den vil appellere til den øvre halvdel af middelklassen. Vi er i fuld gang med at planlægge markedsføringen af skolen, og her samarbejder vi med kommunikationsfirmaet Stereo, som både har afdeling i Bangalore og København, og som jeg også samarbejdede med på Ørestad Gymnasium. De hjælper os med branding, logo, design, webdesign og trykte materialer. Vi planlægger at launche hjemmesiden i midten af september.
Der skal solid markedsføring til for at overbevise forældrene om, at vort anderledes skolekoncept er attraktivt for deres barn. Men der er en bevægelse i Indien, også blandt forældre, for at modernisere skolesystemet, væk fra det entydigt prøvefikserede system med udenadslære, til et system, der i højere grad fokuserer på at udvikle hele personligheden og give kompetencer til det 21. århundrede. Men lakmusprøven på, om vi er en god skole er prøveresultaterne, der bestemmer adgangen til indiske og udenlandske videregående uddannelser.
Vi siger, at faglighed og personlig og social udvikling ikke er hinandens modsætning, men langt hen hinandens forudsætning. Vi siger, at vi både vil udvikle fagligheden, hele personligheden og give kompetencer til det 21. århundrede. Og derfor er vi ærlige om, at eleverne kommer til at arbejde hårdt, til gengæld vil vi gøre det på en motiverende og engagerende måde, efter devicen “we work harder and have more fun”. Det er det, vi vil beskrive i vores WE LEAD-model for curriculum og pædagogik.

Men jeg ved, at det ikke bliver let, for “academics” er det der tæller.
Hvem er vi og hvad laver ellers
Lige nu er skoleteamet lille: mig, en leder af pædagogik og efteruddannelse samt en kommunikationsmedarbejder. Vi får desuden hjælp af medarbejdere i Bhartiya og af eksterne firmaer.
I øjeblikket har vi særligt fokus på at færdiggøre hjemmesiden og øvrige informationsmaterialer. Vi arbejder løbende med at udvikle vor WE LEAD-model for indhold og pædagogik (mere om det i en senere blog).
Vi skal i gang med en ansættelsesrunde af vicerektor, leder af grundskolen og førskolen og en medarbejder til at tage sig af forældrehenvendelser og åbent hus. Senere på året går vi i gang med at ansætte lærere, så vi kan gennemføre et længere introduktionsforløb for dem.
Skoleteamet er selv i gang med et længere iPad-kursus (72 timer), der vil blive fulgt op af LEGO-workshops og et kursus i problembaseret undervisning.
Jeg er sikker på, at vi kommer til at åbne skolen til tiden. Og jeg er også ret sikker på, at den bliver virkelig interessant, både i en indisk og international sammenhæng. Men det har ikke været nogen nem proces indtil nu, og det forventer jeg heller ikke, at det bliver indtil åbningen. Beslutningsprocesser, mødekultur, autoritetsstrukturer, kommunikationsformer er virkelig anderledes end i Danmark. Og min tålmodighed (og den er ellers ganske stor) bliver hyppigt sat på prøve. Men når beslutninger er taget, så rykker de. Bygningen ville tage mindst dobbelt så lang tid at opføre i Danmark.