Nu begynder mit arbejde i Indien snart at ligne et rigtigt arbejde. Med deadlines, kolleger, kontor. Hidtil har jeg brugt meget tid på at tænke, samle inspiration og få viden om indiske forhold. Nu skal er det tid til at arbejde målrettet med henblik på skolestart i juni 2020. Her skal skolen være klar med bygning, børn, personale, læringsrum, teknologi, curriculum og læringsressourcer, gode vpærdier og en vision med passion. Det første mål er august 2018, hvor vi skal være klar til at starte indskrivningen.
En anderledes skole
Indiske forældre er meget kritiske, og der er gode privatskoler at vælge mellem, også i nærheden. Så det er ikke nok, at vi til august kan svare “det finder vi ud af”, “vi asfalterer mens vi kører”, når de stiller kritiske spørgsmål. Uddannelse er en vigtig investering, fordi eksamensbeviset er så afgørende for børnenes fremtid. Derfor vil forældrene være sikRe på, at der er “value for money”, når de vælger skole til deres børn. Vi skal nærmest kunne garantere, at de kommer ind på de bedste universiteter i Indien eller USA. Planlægningen af de fleste af skolens aktiviteter og politikker skal derfor være parat til august, så vi kan svare po disse kritiske spørgsmål. Det er ikke mindst nødvendigt, fordi skolens bygning, læringsrum, pædagogik og indhold vil udfordre indiske forestillinger om den gode skole.
Byggeriet er godt i gang. Der er mange mænd på byggepladsen, og de arbejder st ort set døgnet rundt. Bygningen er ved at nå op over jordoverfladen, så vi er fortrøstningsfulde med hensyn til, at den vil stå færdig til indflytnig senest i april 2020, hvor den store bølge af læreransættelser vil foregå.
Juridisk enhed
Private skoler i Indien skal være “not-for-profit organizations”. Det er i Indien ikke tilladt at tene penge på uddannelse, men de bliver der indirekte alligevel. Uddannelse er ved at være big business i Indien. Den skole jeg arbejder på, vil blive ejet af en trust/fond, som skal være økonomisk uafhængig af det firma, som har taget initiativ til etablering af skolen (Bhartiya City Developers). Firmaet betaler for opførelsen af skolebygningen, som vil blive lejet ud til skolen, som så betaler husleje og afdrag på gælden til firmaet. I de første år vil firmaet også betale store dele af driftsomkostningerne for skolen. Vi budgetterer med, at skolen kan bære sig selv efter 3 år, hvis vi fastsætter en elevbetaling der kan dække udgifterne til lønninger, bygninger, materialer mm. Vi er i gang med at finde dette niveau.
Der er mange formaliteter der skal bringes i orden for at skolen kan blive en selvstændig juridisk enhed, som har lov til at drive skolen. De er i gang i øjeblikket, og de skal være færdige, før vi kan starte på indskrivningen.
Chaman Bhartiya Leadership School
Jeg har brugt en del tid på tænke igennem, hvad skolen skal stå for. Jeg har skrevet et charter, som er skolens foreløbige grundlag. På en workshop i næste uge vil vi skærpe formuleringerne om skolens brand (identitet, personlighed, værdier). Helt tilfældigt – og det er det virkelig – har fBhartiya valgt kommunikationsfoirmaet Stereo Associates, som har afdelinger i såvel Bangalore som København, som kommunikationsrådgiver, og dem kommer vi også til at bruge. Jeg har samarbejdet Med Stereo Associates ( Camilla Frederiksen) om branding og kommunikation på Ørestad Gymnasium. Den anden danske konsulent er Thomas Sehested, som nu også er direktør for det danske kulturinstitut i New Delhi. De er superdygtige, så jeg er glad for at kunne fortsætte dette samarbejde i en helt ny kontekst.
Skolens navn bliver Chaman Bhartiya Leadership School. Chaman efter faderen til firmaets dominerende ejer og bestyrelsesformand Snendeep Aggarwal. Bhartiya efter firmaet og byen. Leadership fordi skolens vision er at uddanne unge menneske der kan tage lederskab i udformningen af fremtidens Indien i en verden med globale udfordringer.
Efter branding-workshoppen vil vi gøre os klar til at skabe skolens website, øvrige digitale aktiviteter samt markedsføringsmateriale. Vi skal gerne gå i luften med web-sitet til maj.
Ansættelser
Når vi lister alle de aktiviteter op, der skal være færdige før vi kan starte indskrivningen og dernæst selve skolen, kan man godt blive lidt svimmel. Men heldigvis er jeg ikke alene om det. Den første jeg ansatte er projektkoordinatoren Ranjini, som har været med til at starte skoler op tidligere. Hun kender detaljerne i de administrative og driftsmæssige udfordringer i Indien.
I løbet af denne uge får jeg ansat to øvrige medlemmer til ledelsesgruppen: “Head of innovation, pedagogy and teacher training” og “Head og curriculum and quality”. De to skal sammen med mig udvikle skolens “leadeship curriculum”. I denne uge har jeg jobinterviews for at finde en “Head of early years” og en “Head of elementary school”.
Næste bølge af ansættelser bliver en chef for IT, en chef for kommunikation, en HR medarbejder, en regnskabsmedarbejder og en medarbejder til at stå for kontakten med de kommende forældre.
Det kan virke voldsomt med alle disse ansættelser, På Ørestad var vi Thomas, Anette og mig før lærerne kom, og med dem havde vi 14 dage før eleverne kom. Men det er Indien. Og vi har ikke en kommune i ryggen, men skal starte en ny skolevirksomhed, der prøver helt nye veje for uddannelse i Indien.
Leadership curriculum
Når ledelsesgruppen for skolens første år snart bliver samlet, skal vi i gang med at udvikle skolen pædagogik og indhold, det vi kalder vores “leadership curriculum”. Kort fortalt bliver den væsentligste pædagogiske metode projektbaseret undervisning (PBL), og indholdet vil blive struktureret efter FN’s globale bæredygtigsmål.
Udfordringen bliver at integrere dette med det eksamenscurriculum eleverne skal prøves efter (de kan før 9. klasse vælge mellem et indisk curriculum ICSE og det internationale IB curriculum). Vi skal balancere forberedelsen af eleverne til at leve og trives i det 21. århundrede med de ret konservative eksamenkrav. Og vi skal lykkes på begge parametre.
Teknologi bliver vigtig for os. Det er planen (i hvert fald min) , at vi skal være en Ipad skole (endelig kan jeg få lov til det). Apple’s “everyone can create” og “everyone can code” er ret perspektivrige og passer godt ind i mine tanker om hvad skolen skal stå for. Vi skal også være en LEGO-skole. LEGO’s “leg og læring” koncept er virkelig anvendelige i førslkolen og grundskolen.
Lærerkvalifikationer
Et omdrejningspunkt for om skolen kan udvikle læring for det 21. århundrede er udvikling af lærernes kompetencer. Det er planen, at vi skal have ret få udenlandske lærere. Indiske lærere er typisk faglig dygtige og veluddannede og pædagogisk ret konservative. De leverer et på forhånd defineret indhold, der ertilpasset kravene ved eksamen. Efteruddannelse vil være en central del af lærernes arbejde, ca. en dag hver anden uge med både interne og eksterne workshopledere og instruktører.
For at sætte fokus på vigtigheden af udviklingen af lærernes kompetencer planlægger vi at starte et “Teacher Training Academy”, der skal være åbent for alle med en læreruddannelse, hvadenten de skal ansættes hos os eller ej. Det håber jeg vi kan gå i luften med i efteråret og foråret. Med tiden kan denne aktivitet udvikle sig til en selvstændig instituion. Programmet arbejder jeg på at udvikle bl.a. i samarbejde med High Tech Highs Graduate School i San Diego og gerne også med min gode ven Thomas Jørgensen.
Flere skoler
Det er nogle af de opgaver, jeg arbejder med i øjeblikket. Snendeep Aggarwal, der er en visionær mand, som gerne vil sætte sit præg på indisk uddannelse, spurgte mig for et dage siden: “Hvorfor ikke uddanne 10 millioner børn og unge?” Ambitionerne er store i dagens Indien. Hvis vi udvikler en bæredygtig og perspektivrig skolemodel, vil skolen blive fulgt op af andre lignende skoler andre steder i Indien og i Bangalore. Men det bliver måske ikke mig, der kommer til at stå for uddannelsen af de 10 millioner uddannelsessultne indere. Hvis vi er heldige har vi 200 næste år, for alle indiske erfaringer viser, at de første år af en skoles liv er vanskelige.
Allan i Indien 