I disse dage fejrer inderne Diwali. En fest for lyset, der på mange måder svarer til vores jul. Ligesom julen er det en familiefest, og den er nok den af de mange religiøse højtider, der er mest populær blandt inderne. Så luften er fyldt med “Happy Diwali”-ønsker i disse dage.
I kontorbygningen, hvor jeg arbejder, blev Diwali fejret i dag. For en stund var kontorhuset et tempel, hvor der blev holdt en puja (en ceremoniel bøn) for Lakshmi (gudinden for rigdom, lykke og succes) med alt hvad der hører sig til af bønner, offergaver og ceremonielle handlinger. Jeg slap ikke for at deltage og gav offergaver og fik smidt nogle frø i hovedet igen. Og til sidst fik jeg en snor om armen som et pant på på lykke og fremgang.
Inderne er ikke så højtidelige. De er småsnakkede og fik ordnet vigtige ting på smartphonen under ceremonien. Selv braminen fik lige nået at checke sin smartphone mellem nogle remser. En puja som denne virker snarere som en – omend betydningsfuld – kulturel vane end som en dyb trosmanifestation.
Efter pujaen var der danseoptræden og en god indisk middag for alle medarbejdere.
Så herfra: Happy Diwali.