Måned: oktober 2018

Gravearbejdet til skolebygningen er i gang. Strengt taget er byggetilladelserne ikke i hus, så formelt er byggeriet ikke gået i gang. Vi graver, så alt er klart til at gå i gang med byggeriet, når byggetilladelserne er i hus, forhåbentlig om ikke så lang tid.

Skolen skal åbne i juni 2020, så vi har lidt travlt. I Danmark ville det ikke kunne lade sig gøre at opføre en 7-etagers skolebygning på 16 måneder. Men de, der står for byggeriet er meget faste i blikket, når de siger, at det godt kan lade sig gøre i Indien, hvor der arbejdes i døgndrift, og hvor der ikke er noget, der hedder vejrlig.

Når først byggeprocesser går i gang, går det stærkt i Indien. Til gengæld er de indledende beslutningsprocesser og de offentlige godkendelsesprocedurer ofte temmelig langsommelige.

Vore egne beslutningsprocesser har ikke været effektive. Det har været en lang proces med ide+skitser, der er blevet forkastet eller som skulle revideres kraftigt. Udfordringen har været, at det skal være en bygning inspireret af de bedste og mest innovative internationale eksempler men til indiske priser. Vi er endt med noget der bestemt er visionært, innovativt og smukt og til en rimelig pris.

Den offentlige sagsbehandling kan være meget langsommelig og uforudsigelig. Men den kan fremmes enten gennem politiske alliancer eller korruption eller en kombination. Jeg skal ikke kunne sige, hvilke metoder der har været anvendt her, for det har jeg ikke været involveret i. Skolen opføres af firmaet Bhartiya og vil blive lejet ud til skolen, som bliver en autonom fondsejet institution.

For at den skole jeg er i gang med at udvikle ikke skal ramme helt forbi den indiske skive, er jeg i gang med at skabe kontakter til personer i Indien, der driver innovative og progressive skoler. Ørestad Gymnasium var medlem af det internationale netværk Ashoka Changemaker Schools, og derfor var det naturligt at tage kontakt til Ashokas indiske afdeling, der tilfældigvis har deres kontor i Bangalore. 

Jeg synes stadig at Ashoka Changemaker Schools’ slagord med de tre E’er “empowerment, empathy everyone a changemaker” i kondenseret form udtrykker, hvad moderne skoler skal bidrage med at udvikle hos eleverne. Det taler vi alt for lidt om i Danmark, jf. regeringens forslag til justering af folkeskoleloven, som bare handler om timer og frihed til skolerne.

Ashoka har hjulpet mig med at skabe kontakter til skoler i Mumbai og Bangalore. Jeg har netop besøgt tre skoler i Mumbai: Gateway, Ascend International School og American School of Bombay, og to skoler i Bangalore: Sri Kumaran Children’s Home og Prakriya Green Wisdom School.

Alle fem skoler er private, de tre i Mumbai med en meget høj elevbetaling, de to i Bangalore i midlerfeltet af elevbetaling. Det er skoler med en lærer-elevratio, vi ikke tør drømme om i Danmark, med rigeligt plads og med moderne veludstyrede bygninger. Og med en servicestab og sikkerhedsstab, som vi knap ville vide, hvad vi skulle stille op med. Alle fem skoler har meget at byde på m.h.t. implementering af Ashokas værdier og kan inspirere andre skoler både i Indien og i Danmark.

Skolebesøgene viste, at der er progressive skoler  i Indien, der fokuserer på den enkelte elevs personlighedsudvikling, trivsel og læring som en helhed. Som implementerer nye varierede undervisningsformer, der differentierer i forhold til den enkelte elevs læringsbehov, som sætter alle elevers aktive udfoldelse i centrum, og som bygger på en undersøgende og problemløsende tilgang. Som ramme om sådanne undervisningsformer indretter sådanne skoler læringsmiljøer, der giver rum for variation og aktivitet. Skolerne gør en stor indsats for at kombinere det eksamensorienterede curriculum med en beskæftigelse med virkelige problemer i omverdenen, på flere skolerne med et stærkt engagement af den grønne dagsorden.

 

Gateway School of Mumbai, som er en specialskole for elever med læringshandicap, viste en stærk fokuseret indsats på hver enkelt elevs særlige læringsbehov og trivsel. Selv om integration også er et nøgleord i Indien, viste skolen hvor stor en indsats, der skal til for at gøre det ordentligt, og den brugte en del ressourcer på at støtte andre skoler i integrationsindsatsen. Skolen er lille (ca. 80 elever) og havde mere end en lærer pr. to børn samt en del specialkonsulenter og vejledere. Det er skolens mål at hjælpe eleverne med at blive borgere, der kan bidrage aktivt til samfundet med de ressourcer, de nu har.

 

 

 

Ascend International School gennemfører helskoleprojekter om fælles temaer fra omverdenen. Den er indrettet med læringsmiljøer, der inspirer til varieret, elevfokuseret og personliggjort undervisning. De havde så store klasselokaler, at alle sådanne aktiviteter kunne foregå i det samme rum.

 

The American School of Bombay emmede af fokus på læring og trivsel og var en af de mest velindrettede skoler, jeg nogensinde har set. Jeg besøgte, hvad der svarer til børnehave og grundskole. Den var konsekvent indrettet med åbne læringsmiljøer, der var designet med stærk lærerindflydelse, især i børnehaven, der var inspireret af Regio Emilia-principper. Der var også et stærkt fokus på bevægelse med særlige områder indrettet til dette. De udendørs sportsarealer var ved at blive overbygget på grund af forureningen.

Sri Kumaran Children’s Home i Bangalore var nok den mest traditionelle skole af dem, jeg besøgte. Men den havde et meget stærkt grønt fokus, både i hele skolens praktiske funktioner og i undervisningen, og stærke værdier om udvikling af hele mennesker. Og den havde en atmosfære af vilje til at få alle børn til at trives og lære.

 

Prakriya Green Wisdom School er et lille grønt paradis uden for Bangalore. Den havde et stærkt fokus på udvikling af elevernes praktiske færdigheder, især inden for gartneri og jordbrug, men også inden for håndværk og kunsthåndværk. Skolen har et stort gartneri, som passes af eleverne i samarbejde med professionelle gartnere, og den har også en bondegård 1 1/2 times kørsel, hvor eleverne kommer på lejrskole. Disse faciliteter anvendes til at indbygge “green wisdom” i undervisningen som en levende realitet. Skolen var dybt forankret i indisk tænkning og tradition. Skolen forsøgte at vente med test og karakterer så længe som muligt. Fra 1. klasse lød det til, at undervisningen blev mere traditionel.

Jeg vil fortsætte min turne rundt til skoler. Jeg synes, det er vigtigt at vide, hvad progressive skoler i Indien allerede gør, og hvad de endnu ikke gør. Men så meget ved jeg allerede, der er grøde i indisk skoleudvikling. Der er mange der vil gøre op med karakterræset og videns- og repetitionstyranniet.

Indimellem bliver der også tid til turisme. Her er et par billeder fra Mumbai.

 

I dag er kontoret lukket ligesom de fleste andre arbejdspladser, for Indien mindes Gandhis indsats på hans fødselsdag, Gandhi Jayanti. Dagen fejres med særlige religiøse ceremonier, mindehøjtideligheder, konkurrencer og underholdning. F.eks. hørte jeg i supermarkedet i går, at de afholdt en konkurrence om bedste udklædning i anledning af festlighederne. 

Inderne bruger enhver lejlighed til at holde fridag for at feste. Der er utrolig mange religiøse festligheder (der er jo ret mange guder at vi respekt for). Og der er også civile fridage. De fleste er lokale gældende for den enkelte stat eller by, men Gandhi Jayanti er en af de tre nationale fridage (de to andre er Uafhængighedsdagen og forfatningsdagen).

Her er et billede fra et besøg i Gandhi Smriti, et mindested indrettet på det sted hvor Gandhi blev skudt, og hvor der også er et museum for Gandhi.

Gandhi er stadig det store nationale symbol. I den rolle er han uantastet. Men det kan være svært at se arven fra Gandhi i den nuværende indiske politiske og sociale situation. Det regeringsbærende hindunationalistiske parti BJP under Modis ledelse har stærke forbindelser til den organisation, som myrdede Gandhi, og den står for en uforsonlig hinduistisk politik, der puster til religiøse stridigheder i mange dele af landet. Det politiske klima er bestemt ikke præget af idealer om ikke-vold. Idealet om Indien som en sekulær stat med plads til alle religioner, er under angreb. Selv om der sker visse sociale fremskridt, er fattigdommen stadig enorm og kløften mellem rige og fattige øges. Gandhis nøjsomhed er også vanskelig at få øje på i et klima med materiel grådighed hos dem der har penge.

 

Gandhi er I dag først og fremmest symbol på det frie og uafhængige Indien, nationens grundlægger. Hans portræt er på alle pengesedler. Og enhver by har en MG Road (Mahatma Gandhi Road). For nogle har han dog stadig en nærmest hellig status og dyrkes af nogle hinduer som en hellig mand med særlig tætte forbindelser med guderne. Gandhi var hele sit liv en praktiserende hindu.

Gandhi-traditionen bæres selvfølgelig videre i hans parti Kongrespartiet. Men værdiernes troværdighed har lidt et stort knæk efter de mange år som korrupt regeringsbærende parti. Inderne er dødtrætte af korruptionen, og det er nok den væsentligste årsag til, at Kongrespartiet led et stort nederlag ved sidste valg, hvor Modi kom til magten. De er nu ved at komme sig og forsøger at samle en koalition af partier, der håber at kunne slå Modi. Partilederen er endnu en Gandhi, Rahul.